I sol og vindstille nåede vi toppen af Mt. Blanc (4810)
Inden vi nåede toppen skulle vi dog lige over "muren"!! "Muren" passer meget godt til navnet. 50 meter stejl is/sneklædt klippe som vi forcerede sikkert, men langsomt.
Efter 6 timer og 30 minutter kunne vi nyde vores hårde arbejdsindsats på Summit med en fantastisk udsigter 360 grader rundt.
Nedstigning forløb også godt, men pga. kø ved "Muren" for, at komme ned igen blev vi noget forsinket og ankom totalt nedslidte til basecampen 1640. Elleve minutter senere havde vi pakket alt sammen og begav os op imod liftstationen. Efter at have brugt de absolutte sidste kraft nåede vi den sidst lift ned til Chamonix.
Alle deltagere har med garanti fået en oplevelse for livet både fysisk og mentalt. Blodvabler, ømme rygge, blå mærker, hovedpine, dunkende lårbasser og smertende lægge. Smerte glemmer man hurtigt - minderne er der forevigt!!
Behøves jeg at sige andet end; bad, øl og bøffer... nu skal det fejres:))
Flere billeder så se her!

Kanon dag i de franske alper:)

Vejret lukkede til i går eftermiddags og i løbet af natten kom der en del kraftige kastevinde, men ved daggry imorges var der atter blå himmel og super sigt.
Det lykkedes os kun at komme et minut for sent afsted, hvilket lover godt for imorgen nat... hvor vi jo skal klargøre i mørke.
Dagens mål var en akklimatiserings- og recce tur til Epaule du Mt Blanc du Tacul i 4060 meters højde. Under trænings- og akklimatiseringsture er hastigheden ikke afgørrende, men jeg havde alligevel et ønske om at nå højderyggen på under 2 timer og 30 minutter. I forhold til sidste år er ruten væsentlig mere stejl og iset. Vi nåede målet i god stil og tid (110 minutter) og selv om der var en kraftig sidevind på højderyggen var vi fire der fortsatte op på selve Mont Blanc du Tacul (4248). De sidste 70 højdemeter var krævende og alle klatrede safe. Snart var vi oppe på toppen og kunne nyde den fantastiske udsigt så langt øjet rækker, indover de italienske alper og ikke mindst den sidste del af ruten op til toppen af Mt. Blanc (4810).
Turen ned gik hurtigt (måske en anelse for hurtigt...) Vi fik en uplanlagt øvelse i pendulering! Pendulering er når en eller flere klatre falder og de andre som er bundet ind i rebet bremser deres fald. Alle handlede som de skulle og vi kunne fortsætte ned til Basecamp en oplevelse rigere. Vigtigste lærer må være; de indøvede/trænede procedure virker og alle deltagere er beredte og rutinerede til at agerer optimalt i tilfælde af fare.
Alle deltagere er godt gående og tilstrækkeligt akklimatiseret til, at prøve kræfter med Mt. Blanc. Vejret ser godt ud til et forsøg allerede i nat så vi planlægger at begynde bestigningen klokken 0300 (+/- 1 minut...;))
Drengene er igang med de sidste forberedelse til natklatring. Humøret er højt og vi er spændte - jeg regner med at være tilbage på bloggen imorgen middag med gode nyheder...

Vejret har været meget ustabilt de seneste dage. Regn, hagl og blæst har udgjort en giftig cocktail.
Mandag (igår) eftermiddag begav vi os på gåben fra Chamonix (1035) imod Plan d' Aiguille (2310). Vi campede i ca. 2240 metershøjde på et plant plateau med dejlig tyk og blød græs i regnvejr klokken 1830.
Vejrudsigten sagde roligt vejr tirsdag formiddag så vi planlagde en tidlig afgang med kabineliften videre imod L'aiguille du Midi (3795). Der var whiteout og snefugning ved ankomst, men efter 10 minutters klargøring klarede vejret op og vi havde en rigtig god descent ned til Col du Midi (3532). I starten går man på en spids bjergkam med en fantastisk udsigt, men også balancekrævende når der er kraftig sidevind.
Vi har nu indrettet os i Basecamp ved Col Du Midi med et super view udover de omgivende bjerge og godt overblik over ruten op til Mt. Blanc du Tacul som vi planlægger at bestige imorgen. Denne rute udgør også den første tredjedel af ruten imod selve Mt. Blanc.
I eftermiddag skal vi ud og rutinere de forskellige redningsprocedure.