Adventure for life

Henvendelse vedrørende nyheder og presse bedes rettet til info@bigice.eu eller på telefon +4522403130.

pressemeddelse

Den 28/11/2009 kl. 21.20 skrev Bigice:

2 danske eventyrere på ekspedition til Antarktis.
Lørdag d. 28. november landede de på Antarktis ved lejren Patriots Hills. I
løbet af de kommende 50 dage, skal de på ski trække alt deres udstyr og
proviant, som vejer ca. 120 kg pr. mand.
Deres mål er at gå fra den tilfrosne kyst ved Ronne Iceshelf og indtil
Sydpolen uden assistance og genforsyninger. En tur på i alt 950 km i det
mest ugæstfri og koldeste område på denne jord.

Samtidigt med at alle verdens topledere er samlet i København til
klimatopmøde begiver Morten Grundsøe (33 år) og Jens Erik Nielsen (56 år)
sig igennem et af de områder, der er særdeles afhængig af handling og CO2
reducerende foranstaltninger.
Det er kun få dage siden, at det videnskabelige tidsskrift Nature Geoscience
offentliggjorde, at isen i det østlige Antarktis smelter hurtigere end hidtil
antaget. Mange millioner ton is er smeltet siden 2006. Dette er et overraskende
resultat, da tidligere målinger har vist, at øst Antarktis hidtil har været
uberørt af den globale opvarming, hvorimod vest Antarktis igennem en længere
periode har vist mange tegn på afsmeltning.

Morten Grundsøe, som er tidligere jægersoldat driver adventure og
ekspeditionsfirmaet G-unit.dk, hvor han jævnligt gennemføre ekspeditioner
overalt i verdnen. Jens Erik Nielsen har igennem hele livet drømt om at
gennemføre denne ekspedition på Antarktis, som meget få mennesker har gjort
tidligere. Morten og Jens Erik mødtes i forbindelse med en krydsning af
Indlandsisen på Grønland og har efterfølgende arbejdet frem imod
denne ekspedition.

Ekspeditionen kan følges på www.bigice.eu


Billeder må gengives. Kildeangivelser: Morten Grundsøe www.g-unit.dk 


Hårdt arbejde
ukendt


Isbjerge
ukendt


Solskin
ukendt

Whiteout
ukendt

Hvis I er interesseret i et interview med de to eventyrere, er det muligt at få kontakt med dem over telefon.

Kontakt da venligst mig på denne mail eller tlf. 22 40 31 30, og jeg vil hjælpe med at få kontakt med dem og aftale tidspunkt.

Venlig hilsen
Laura Grundsøe