Adventure for life

Siden midt i det 19. århundrede er mængden af drivhusgasser i atmosfæren steget, og jorden blivet varmere. Ifølge FN's klimapanel IPCC er det meget sandsynligt, at det skyldes menneskets måde at leve på. Men uden den naturlige drivhuseffekt ville Jorden ikke være et særlig behageligt sted at være, for den globale temperatur ville være omkring 33°C koldere. Læs mere om drivhuseffekten, drivhusgasser og kulstofkredsløb i dette tema.
Jorden er blevet varmere i løbet af de sidste hundrede år, hvor den globale middeltemperatur er steget med 0,74°C. En sandsynlig forklaring på en stor del af denne opvarmning bygger på den menneskeskabte drivhuseffekt. Der er stadig diskussion om, hvor stor en del af den observerede opvarmning, der skyldes denne effekt. Men der er enighed om, at der vil være en stigende effekt i fremtiden, medmindre der gribes kraftigt ind over for afbrænding af fossile brændstoffer (kul, olie og naturgas), og andre drivhusgasudslip, der skyldes menneskets aktiviteter.
tann_global_curve-1.gif

Kilde: DMI
hvidpaablaargb50x146