Adventure for life

Ekspeditionen veloverstået

Efter flere dage med dårligt vejr, blev ekspeditionen endelig hentet ud med helikopter i går. Det har været en fantastisk - men meget hård tur hele vejen over isen, og alle er kommet godt igennem. Nu er der tre dage på Grønland på hotel, hvorefter turen går over Island mod Danmark tirsdag den 10. maj.
3.juni 007
3.juni 038

Venteposition

Ekspeditionen er nået til det punkt, hvor der ikke er andet at gøre end at vente på, at det bliver bedre vejr, så helikopteren kan komme i luften og samle dem op på deres afgivet position. De har allerede ventet et døgn - og hvor længe de kommer til at vente endnu,er stadig uvis. Men alle har godt, selvom om det selvfølgelig er svært at få tiden til at gå.
31. maj 012

Mange km. tilbagelægges

De seneste 3 dage har ekspeditionen haft nogle lange dage på ski, og der er blevet tilbagelagt henholdsvis 32 km og to gange 38 km. Der bliver arbejdet hårdt for at tilbagelægge de mange kilometer, og ekspeditionsdeltagerne kan mærke trætheden i kroppene efter de mange dages hårde slid. Ekspeditionen mangler nu 116 km, som skal tilbagelægges på de kommende 3 etaper inden den forventet pick-up på torsdag.
31. maj 010

3. dag i teltene

Ekspeditionen har nu ligget stille i 3 døgn pga. snestorm. Alle håber på bedring i vejret i morgen, så der igen kan tilbagelægges nogle kilometer på ski.
21. maj 012_2

Snestorm

I går tilbagelagde ekspeditionen omkring 19 km i white out og hård blæst. Vejret har hele dagen i dag været rigtig dårligt, og ekspeditionen har derfor haft en overligger dag i teltene. Alle håber på bedring i vejret i morgen, så der igen kan tilbagelægges kilometer på skiene.
22. maj 011

Midten er passeret

Ekspeditionen er nu nået rigtig langt, og gruppen er nået over halvvejs på turen. Vejret er begyndt at blive mildere, og det giver ny energi for deltagerne. I går tilbagelagde ekspeditionen 18 km i white out, hvor sigtbarheden var meget lille. I dag har solen skinnet og ekspeditonen nåede at tilbagelægge 26 km.
18. maj 010

Medvind

Ekspeditionen har i dag tilbagelagt 24 km og for første gang på turen, har ekspeditionen haft medvind, hvilket har hjulpet dem godt fremad på dagens etape.
Alle deltagere har det godt og ekspeditionen nærmer sig nu halvvejen af turen over isen.

001

Dey2

I går ankom ekspeditionen til Dey2 efter 32 km. hårdt arbejde. Eftermiddagen og aftnen gik med at undersøge den gamle forladte radastation midt ude på isen. (læs mere om Dey2 på tidligere blog). I dag har vejret været perfekt med sol og ekspeditionen har "kun" tilbagelagt 10 km. efter den lang tur i går. Alle er i godt humør og ved godt mod!
16. maj 02916. maj 036

Udstyr

I dag har ekspeditionen igen haft en overliggerdag pga. blæst. På en sådan ekspedition er det meget vigtigt, at udstyret er i orden, da det kan være svært at reparere og lappe ting under selve ekspeditionen. Dette har Morten måtte sande på turen, da hans liggeunderlag er punkteret. Det vil sige, at det skal pustet op flere gange i løbet af natten for at kunne holde luft og varme fra den kolde jord!
13. maj 011

"Hundekoldt"

Ekspeditionen har de seneste to dage tilbagelagt 2 x 20 km. Det er meget meget koldt, og ekspeditionsdeltagerne skal arbejde for at holde varmen!
I dag kunne deltagerne se skispor fra en anden ekspedition, som kom på isen et par dage inden denne ekspedition.
29. maj 006

-30 grader

Ekspeditionen har igen haft en super dag på isen. De har tilbagelagt ca. 20 km og solen har skinnet fra en skyfri himmel - men dette har dog ikke været nok til at hæve temperaturen, som stadig i løbet af dagen har været nede på - 30 grader.
.18. maj 001

Ved godt mod

De seneste to dag har ekspeditionen tilbagelagt henholdsvis 23 km og 19 km. Der har været white-out og meget koldt. Ind i mellem har de også haft problemer med at måle de meget lave grader!21. maj 011

Overliggerdag

I dag har ekspeditionen haft overliggerdag pga. meget blæst. De har opholdt sig i teltene. Da solen har skinnet har de målt op mod 15 grader indeni teltene!13. maj 018

Fremad det går

De seneste to dage har ekspeditionen tilbagelagt henholdsvis 15,50 km og 23 km. Ekspeditionen har arbejdet hårdt og deltagerne er trætte i musklerne. Solen skinner, men det er stadig kun - 20 grader om dagen og med en vind på 10 m/s gør det ekstra koldt. Om natten er temperaturen helt nede på - 35 grader, men alle er ved godt mod.11. maj 013

1. dag på isen

Ekspeditionen melder mellem -25 og -30 grader. Vejret er stille- men overskyet.
Der har været rigtig godt fører og kun med små spalter i isen.
I løbet af dagen har de tilbagelagt 11,5 km., så alt i alt en rigtig god start på ekspeditionen!
7. maj 042

Sidste klargøring

Alt er klar og ikke mindst - alle deltagerne er topmotiverede til at komme afsted på ekspedition.
Vi rejser til Kangerlussuaq, Grønland på fredag d. 8. april og forventer, første blog indlæg fra Isen d. 9. april om aftenen.

Til forskel fra tidligere turdagbøgere, vil denne blog primært indeholde en kort statusrapport ca. hveranden dag.