Adventure for life

Ngorongoro

Vejr. Overskyet, regn, vindstille, -2*
Højde: 2333 m

Efter en "våd" men kort aften var vi ikke sønderligt klare i hovederne, da vækkeuret ringede 06.00, men hurtigt ned til morgenbordsbuffeten og få fyldt depoterne op skyllet ned med et par kolde colaer gjorde alligevel diverse tømmermænd godt, og inden længe sad vi i vores 4x4WD klar til nye indtryk.
Denne dag ville komme til at byde på mange utrolig oplevelser...
Ngorongro er et hul i jorden - dvs. bunden af et kæmpe krater skabt efter at toppen af en vulkan, er faldet ned i bunden. I alt består Ngorongoro Conservation Area af 8288 km2 store sletter og vulkanske bjerge.
Ngorongoro må betegnes som en af Afrikas absolutte største attraktioner. Det vrimler med gnuer, zebraer, gazeller og bøfler samt i de sumpede områder fandt vi flodheste og "phumbaer".
Den største oplevelse var dog uden tvivl at studere løverne på tæt hold, som dog ikke var sultne, i mens vi var der. Men de styrer savannen!!!
I Arushia fandt vi en shuttlebus til at fragte os og en masse lokale til Nairobi i Kenya. En ekstrem oplevelse at køre med vanvittig hastighed over hullede veje og elendige grusveje i en bus, der var ved at falde fuldstændigt fra hinanden. De lokale tog det dog meget roligt, og efterhånden faldt vores puls tilsvarende;)
I et vanvittigt øjeblik var den bagerste del af bussens passagerer vægtløse og svævede en halv meter oppe i luften pga. det enorm ujævne underlag, hvilket resulterede i, at Morten efterfølgende befandt sig rodende rundt på gulvet sammen med æg, frugter og andre handelsvarer sammen med det sæde, han lige havde siddet på i den bælravende mørke bus, som ufortrødent fortsatte den hasarderede kørsel.
Ved ankomst til grænseovergangen i mellem Tanzania og Kenya var forvirringen total, og et par lokale svindlere fik held med at planke os for nogle "kenyanske shillings" ved at udgive sig for toldarbejdere. Vi opdagede plattenslageriet, men for at undgå at situationen eskalerede, lod vi være med at gøre mere ud af hændelsen og fortrak hurtigt til sikker Kenyansk territorium.
Fedt at ankomme til Nairobi og kunne lade sig indkvarterer på et lækkert hotel klokken 01.30 og bestille en omgang roomservice.
I dag går turen til Karen Blixens hjem, inden Morten flyver tilbage til DK, og Magnus fortsætter på safari, ballonfærd og andre spændende oplevelser i Kenya.
035

Lake Manyara

Vejr: Formiddag; overskyet, eftermiddag; skyfrit, vindstille, 28*
Højde:1230 m

Dejligt med en restutionsdag i afslappende omgivelser. Byrundtur i Moshis snævre og beskidte gader med besøg på det lokale markede var spændende, men ikke særlig appetitligt.
Efter en velfortjent hviledag i Moshi, var vi atter klar til at komme ud og få en på opleveren, denne gang i den mere afslappede retning i form af safari.
Første dags safari havde vi planlagt til Lake Manyara national Park, som er en af Tanzanias mindre parker på blot 320 km2, hvoraf søen fylder to tredjedele. Lake Manyara har en speciel vegatation med høje figne- og maghonitræer, akaciebevoksning, marsk-områder samt græsland.
Under vores rundtur i parken så vi vandbøfler, gazeller, bavianer, giraffer, zebraer, antiloper og heldigvis også en del elefanter. Det var fantastisk at få mulighed for at komme tæt på dyrene - især elefanterne og studere disse prægtige dyr i deres vante omgivelser.
Efter safari i parken kørte vi videre til Highwiev Hotel, hvor vi tilbragte aftenen i baren med lokal dans, musik og for Magnus lige rigeligt med forfriskninger....
049

Tilbage i Moshi

Vejr: Overskyet, styrt regn, 0 m/s, 18*
Højde: 880 meter

Efter en mentalt udfordrende bustur tilbage til vores hotel i Moshi, er det tid til at gøre status over den første del af denne tur.
Planlægningsmæssigt har alt kørt efter planen. Det var et sats at ankomme til Tanzania 3 timer, før vi skulle afsted på den første etape, men vores bagage ankom sammen med os til tiden - det virkede derfor rigtig godt for os.
Vi er blevet mødt af imødekommendehed og servicemeinded personale på hotellet, som virkelig ønsker, at deres gæster får en god oplevelse, imens de er i Moshi, Tanzania.
For at få adgang til den national park som Mt. Kilimanjaro ligger i, er man, som tidligere nævnt tvunget til at hyre lokale bærere, kok og guide primært for at reducere mængden af lokale arbejdsløse.
En super oplevelse at få serveret te og pop-corn ved ankomst til lejrene, have adgang til et kemisk toilet osv. Men især det nære forhold man får til hjælperne, udveksling af livshistorier og indblik i deres verden, har været en stor ubetalig oplevelse.
Mt. Kilimanjaro er en fantastisk naturoplevelse og bestemt et besøg hver, hvis man er til super flot og varieret natur i form af regnskov, højlandssletter og enormt smukt vulkanskbjerglandskab i kombination med udfordrende terræn uden at være teknisk krævende.
I dag skal vi ud og se på byen, inden vi i morgen tager på safari i Arushia Natinal Park og Nserengeti Park i overmorgen, hvor vi også sender turdagbog fra.
100

Summit

Vejr: skyfrit, 4600m; 2 m/s og -5*, 5500; 8 m/s og -15*,
Højde: 5895

Efter nogle urolige timer i soveposerne ringede alarmen klokken 23.30, og det var tid til vores topbestigningsforsøg.
Som altid havde vi klargjort alt udstyret dagen for inden, dette giver en bedre arbejdsgang om natten, hvor der ellers kan være risiko for at glemme nogle ting, pga. at man ikke helt er vågen endnu.
På bjerget var der allerede mange lys fra forskellige hold på vej imod summit i den stjerneklare nat. Alle arbejdende i et lavt tempo, for ikke at overanstrenge sig fra starten, da der venter mange timer inden, man var tilbage i High Camp (4630m).
Vi begav os afsted i mod summit med pause ca. hver time og med en opstigning på ca. 250 m/t i starten. Efterhånden faldt temperaturen, og vinden tiltog til frisk vind.
Som højden steg og iltindholdet i luften dermed faldt, justerede vi vores tempo tilsvarende ned, så vi de sidste 500 m imod summit, gik med ca. 150 m/t - også for at undgå at ankomme til toppen inden solopgang.
Klokken 06.15 ankom vi, samtidigt med en del andre hold, som de første til toppen af Afrika; Mt. Kilimanjaro.
En storslået udsigt fra toppen udover vulkankrateret, gletchere og det omgivende afrikanske højland.
Efter at have nydt glæden over succesfyld bestigning samt de mange andre sanseindtryk, gik turen atter ned til High Camp.
I High Camp hvilede vi et par timer, inden vi forsatte ned af "Kili" via en anden rute, end den vi benyttede på vejen op, nemlig Mekwa ruten. Den første del af ruten gik igennem utrolig smukt og varierende bjerglandsskab. Efterhånden blev vegatetionen højere, og omkring 3500 meters højde begyndte den egentlig regnskov.
Efter -1600 højdemeter ankom vi efter 3 timer til Mekwa Camp (3000m), hvor man normalt overnatter inden den sidste etape ned af "Kili". Vi var dog rigtig godt gående, så efter en hurtig forfriskning, forsatte vi videre.
Vi passerede nu igennem en facinerende højlands regnskov med en helt enorm variation af planter og træer. I 2600 meters højde, så vi en Blue monkey ("Blå abe) familie som boede, spiste og legede i trætoppene. I 2000 meters højde var der nogle meget nysgerrige Black and white monkeys (Sort og hvid aber), som interreseret iagtog os - imens vi fotograferede dem.
Klokken 15.15 ankom vi til Mekwa Gate (1645m), som var denne turs endepunkt.
Endnu en ekspedittion succesfuldt og veloverstået.
010