Adventure for life

Lake Manyara

Vejr: Formiddag; overskyet, eftermiddag; skyfrit, vindstille, 28*
Højde:1230 m

Dejligt med en restutionsdag i afslappende omgivelser. Byrundtur i Moshis snævre og beskidte gader med besøg på det lokale markede var spændende, men ikke særlig appetitligt.
Efter en velfortjent hviledag i Moshi, var vi atter klar til at komme ud og få en på opleveren, denne gang i den mere afslappede retning i form af safari.
Første dags safari havde vi planlagt til Lake Manyara national Park, som er en af Tanzanias mindre parker på blot 320 km2, hvoraf søen fylder to tredjedele. Lake Manyara har en speciel vegatation med høje figne- og maghonitræer, akaciebevoksning, marsk-områder samt græsland.
Under vores rundtur i parken så vi vandbøfler, gazeller, bavianer, giraffer, zebraer, antiloper og heldigvis også en del elefanter. Det var fantastisk at få mulighed for at komme tæt på dyrene - især elefanterne og studere disse prægtige dyr i deres vante omgivelser.
Efter safari i parken kørte vi videre til Highwiev Hotel, hvor vi tilbragte aftenen i baren med lokal dans, musik og for Magnus lige rigeligt med forfriskninger....
049