Adventure for life

Camp Nido de Condores

Koordinat: S 32* 38'14'' W 070* 01'49''
Vejr: Skyfrit, 5 - 35 m/s, -4*
Højde: 5560 meter

Efter endnu en nat hvor vejrguderne, specielt afdelingen for kraftige vinde lavede ballade, har vinden nu delvist lagt sig.
Vi udsatte afgangen til klokken 10.30 og fik dermed super vejr under vores march til Camp 2 / Nido de Condores (5560 m). Opstigningen var væsentlig mere behagelig, end da vi tilbagelagde turen i går, hvor vi havde ekstreme kastevinde.
Vi ankom i god tid (ca. 2,5 time) og har ikke mærket højden ret meget. Magnus har dog stadig lidt ondt i nakken, men det klare "ekspeditionslægen"!
Jeg (Morten) har studeret den kommende del af ruten, imens min ekspeditionsmakker har taget en velfortjent "morfar".
Vejret begynder at arte sig, og vi forventer, at det vil være fordelagtigt vejr til topforsøget på tirsdag, hvilket passer os perfekt.
I morgen går vi op til High Camp / Berlin (5930 m) med forsyninger og returnere derefter tilbage hertil for at overnatte.

013